10 råd: 10 råd: De bedste forhold til levende lys

Mange af vores håndstøbte stearinlys købes parvis, og derfor skal du ved modtagelse af dine lys, klippe vægen over. Det er vigtigt at vægen bliver klippet i en længde, hvor både flammen kan tage fat, men også i en længde, hvor lyset ikke begynder at ose. Træk kan få lysene til at løbe, så sørg for at dine lys er placeret et sted, hvor de ikke udsættes for gennemtræk.

Her kan du læse 10 gode råd om hvordan du sikrer dig, at dine lys brænder under de bedste omstændigheder.

0
Et lys bør altid brænde ca. 1 time for hver cm. i diameter, derved undgår du, at det blot brænder et hul ned i lyset, og giver høje kanter
0
Har du fået høje kanter, skal disse skæres af. Dette hjælper mod blafrende flamme, og deraf følgende sod
0
Stiller du lysene i grupper, tilråder vi en afstand mellem vægerne på ca. 10 cm. Derved undgår du at lysene opheder hinanden og derved smelter og løber
0
Stil aldrig lys i træk. Ej heller over en radiator, da dette giver samme resultat, nemlig at det soder og løber
0
Stil altid lys på et brandsikkert underlag
0
Vær sikker på, at lyset er slukket før det efterlades
0
Sluk lyset med en lyseslukker, så soder det ikke
0
Hold lyset fri for fremmedlegemer, da de kan virke som en ekstra væge
0
Hvis der dannes en sodet klump på vægen, skal den fjernes. Det gøres lettest med en lyseslukker, ellers vil lyset brænde dårligt
0
Hvis flammen er meget lille, skal du slukke lyset og hæld den overskydende stearin fra, inden du tænder det igen